Landsretten stadfæster ulovlig Uber-kørsel

Den amerikanske taxi-tjeneste Uber har fået en svær start i Danmark. Med stor modstand fra de danske taxichauffører, trådte Uber ind på det danske marked i 2016, og stadfæstelsen af byrettens dom, har ikke gjort det nemmere. Således er det ulovligt at køre som chauffør hos tjenesten, og en tidligere Uber-chauffør er blevet pålagt en bøde.

Tidligere i byretten blev manden idømt en både på 6.000 kroner for flere forskellige forhold, heriblandt at have kørt taxikørsel uden de nødvendige tilladelser. Netop denne dom er nu stadfæstet hos Østre Landsret. Dommens afgørelse har der været set usædvanligt meget frem til, af måde taxibranchen, politikere og politiet, eftersom et større omfang af bødeforlæg har foregået i København, efter Uber-chaufførerne er blevet stoppet.

Udover manden, som altså endeligt er idømt en bøde for ulovlig taxikørsel, så findes der yderligere 50 sager hvor chaufførerne kan se frem til en tilsvarende tur i byretten. Derudover er der ifølge politiet også en række sigtede chauffører, som løbende er blevet taget sidenhen.

Tidligere er allerede seks andre mænd blevet idømt bøder i Københavns byret, som strækker sig fra 2.000 til 6.000 kroner, men den første dom er således nu blevet stadfæstet i Østre Landsret. En anden af chaufførerne valgte samme dag ikke at møde op, så hans dom er således blevet stadfæstet, men fire chauffører stadig venter på deres ankesag.

Samkørsel eller taxikørsel?

Selve dommen beror på, at Uber-tjenesten ikke kan foregå som værende samkørsel, som Uber ellers har forsøgt at legitimere deres tjeneste med. Derfor er det nu fastslået, at kørslen har foregået med passagerer, som kun har haft tilknytning gennem Uber. Samtidig har der foregået betaling, som ikke har sammenhæng med de faktiske omkostninger ved kørslen, som eksempelvis brændstofforbrug. Således er der altså ikke tale om sammenkørslen, men ifølge Landsretten er der i stedet tale om en ulovlig tjeneste i form af taxikørsel.

De mange sager vedrørende Uber-chaufførerne, som altså er blevet stadfæstet som værende ikke samkørsel, handler stort set om den samme forseelse. Chaufførerne, som kørte via Ubers mobilapplikation, har ikke været i besiddelse af de nødvendige tilladelser og licenser for at køre persontransport i erhvervshenseende, og desuden har bilerne ikke været godkendt eller udstyret netop til formålet.

Uberpop

Gennem hele forløbet i retssystemet har de sigtede chauffører kørt under Uberpop-tjeneste. Denne tjeneste fungerer ved, at chaufførerne fungerer som underleverandører fremfor ansatte, hvilket betyder at de kan køre i egne biler og selv bære omkostninger ved kørslen. Derudover fungerer Ubers egen mobilapplikation både som taxacentralen, taxametret og betalingsløsningen. Det tillader Uber at bestemme priserne for kørslen, således chaufførerne ikke tager overpris. Desuden muliggør det også Uber at snuppe en del af kagen, ved at opkræve en andel af turens pris i gebyrer.

Udover Uberpop-tjensten, tilbyder Uber desuden UberX, som er en taxi- og limousine-tjeneste i den mere klassiske forstand. Denne app har langt fra vakt ligeså meget postyr, og er tilladt i Danmark, blandt andet fordi chaufførernes ansættelsesvilkår og biler er tilknyttet Uber på en anden, og lovlig vis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *