Kør på tværs af USA uden at røre ved rattet

Det lyder som en fjern fremtid, men den fjerne fremtid rykker tættere og tættere på. Målet om at kunne køre tværs over USA i bil, uden at skulle røre ved rattet en eneste gang, er en tanke, som Tesla vil gøre til virkelighed. Det kommer selvfølgelig til at være i en Tesla, det hele kommer til at ske, og det kommer til at ske inden udgangen af 2018, hvis det står til Elon Musk, topchef hos Tesla.

Det er samtidig en teknologi, der skal implementeres i alle nye Teslaer, der sendes på markedet, lige som eksisterende Tesla’er skal kunne opgraderes med den nye teknologi. Det er med til at supplere den teknologi, der allerede findes i Tesla, så som hastighedskontrol og hjælp til opbremsning, der er en del af det, som hos Tesla hedder Autopilot.

Banebrydende biler fortsætter udviklingen

Der er kamp om, hvem der kan sende den første førerløse bil på markedet, og Tesla er i hvert fald en af dem, der er værd at holde øje med. Deres eldrevne biler har allerede taget verden med storm, så når Tesla melder ud, at de vil lave en førerløs bil, så er forventningerne høje, men samtidig med en idé om, at det for et firma som Tesla på ingen måde er urealistisk.

Software og hardware i de kommende Model S og Model X skal gøre, at der ikke behøver være en fører i bilen, der går fra bare at være en bil til at være en bil med en indbygget supercomputer, der kan forestå kørslen selv. Du kan blot læne dig tilbage og nyde, at bilen tager den tunge tørn, hver gang du skal ud at køre.

Selvom det endnu ikke er lovligt at køre en førerløs bil på amerikanske veje, så er Tesla godt i gang med at udvikle. Så godt, at de allerede er nået til testfasen, selvom der stadig skal udvikles mere på den software, der kommer til at gøre, at dine hænder ikke behøver røre rattet på noget tidspunkt.

Skyggetest og dyr teknologi

Det er ikke billigt at få førerløst udstyr i sin bil. På nuværende tidspunkt er prisen på 8.000 dollar – ca. 52.000 kroner – men til den pris følger der 12 sensorer, 8 kameraer og en radar, der alt sammen er med til at sikre, at kørslen bliver som med den bedste bilist nogensinde.

Så længe det ikke er lovligt at køre uden en fører, så er meningen, at det nye førerløsesystem skal fungere som et skyggesystem, der indsamler data, der kan være med til at udvikle systemet og løbende gøre det endnu bedre. Denne indsamling af data skal desuden fortsætte, når den førerløse Tesla er blevet en realitet, for det er et system, der løbende både kan og skal forbedres.

Det, skyggetesten gør, er, at vurdere, om systemet ville have afværget eller forsaget en ulykke, hvis det havde virket på et bestemt tidspunkt. De data kan udvikles til brug for software og dermed gøre systemet helt sikkert.

Kan økonomien ikke bære en tur til USA på nuværende tidspunkt, så fortvivl ej – de danske landeveje vil sandsynligvis også snart lægge asfalt til tests med førerløse biler – læs mere her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *